Ved de danske ungdomsmesterskaber indendørs i Skives flotte atletikhal, fik Frederik T. Kapper og Joakim Lindhard vist, at de hører til i den danske atletikelite. Begge deltog i to løb – og begge vandt en bronzemedalje i det skrappe selskab.
Frederik T. Kapper, 16-17 års drenge, lagde ud med 3000 m lørd
ag, hvor han måtte stille op i det dårligste heat, da han ikke havde en godkendt tilmeldingstid tid på distancen. Frederik vandt sikkert sit heat, og da det sidste heat var løbet, rakte hans flotte tid på 9.20.14 (PR) til en bronzemedalje. Søndag skulle der så løbes 1500 m, hvor tiden blev 4.27.88, hvilket rakte til en placering som nr. 9.
Joakim Lindhard, 18-19 års drenge, løb lørdag 200 m på 23.93 (PR), der rakte til en 7. plads. Søndag var det så Joakims tur til at komme på præmieskamlen, idet han løb 400 m på fremragende 51.81 (PR), der resulterede i en bronzemedalje.
Også Kathrine L. Monberg var tilmeldt DM, men hun måtte desværre melde afbud på grund af en skade.
Sammen med Mads Moos Larsens sølvmedalje hos de 16-17 årige i højdespring med 1,77, må weekendens resultater siges at være mere end godkendt – og lover godt for den kommende udendørssæson.
Mvh. Sonja