Viborg AM

En klub i stadig udvilkling

DM i lang og kort cross blev afviklet i Århus i weekenden 

Veterankvinderne løb lørdag 8 km. cross, her fik Ulla Binderup Jacobsen sølv i tiden 33.52.

Hos mændene blev Rasmus Futterup nr. 49 på 10 km. cross med 36.52

Frederik Kapper hos Juniorerne var uheldig at vrikke over og måtte udgå.

 

Søndag blev kort cross afviklet, hvor alle løb 4 km.

Rasmus Futterup blev nr. 40 i tiden 13.13.

 

Viborg AM havde fire drenge med i U19.

Frederik Kapper blev nr. 11, men vandt sølv i 16-17års klassen, kun 3 sek. efter guldet.

Mads Kjærgård blev nr. 30 (13 hos 16-17 år) i tiden 14.12 og Emil Kortbæk Aarestrup blev nr. 34 (14 hos 16-17 år) i tiden 14.33. Også den kun 14-årige Andreas Sundstrup deltog i U19 gruppen som nr. 53 (14 hos 14-15 år) i tiden 15.41.

Det blev til guld i hold for 16-17årige, rigtig flot!

Drengene var kørt hjem, så det var Ulla og jeg der modtog medaljerne, så det var nogle stolte drenge, jeg kunne meddele at de havde vundet guld.

 

Mathilde Kapper måtte udgå og det samme gælder for mig, jeg fik en forstrækning i baglåret i sidste uge, så efter 2 km gav der et smæld, så var det ovre for mig også. Så nu står der pause på programmet.

 

Hos veterankvinderne vandt Ulla B. Jacobsen sølv igen i 15.25 rigtig flot, jeg tror ikke hun har været bedre, hun har åbenbart gavn af intervallerne med ungdommen.

 

MVH

Ingerlise Villum Jensen

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik