ATLETIK i Viborg AM

Vi tilbyder atletiktræning for både børn og voksne og har gode træningsfaciliteter på Viborg Atletik Stadion.

Viborg Atletik og Motion har ca. 40 børn og unge, der dyrker atletik på tre hold. Træningen foregår på Viborg Atletikstadion, Vinkelvej 32, 8800 Viborg. I vinterhalvåret trænes indendørs i hallen på Viborg Gymnasium og HF.
Atletik består af løbe-, springe- og kastediscipliner. Længere løb trænes på et seperat hold, se Ungdom Løb.

Fra 14 år skelnes der mellem talent og bredde, så atleten har mulighed for at være i et træningsfællesskab med ligesindede.
Atletik er en individuel sport, hvor den enkelte forsøger at forbedre sine egne rekorder, og der er et stort sammenhold, hvor man hjælpes ad og glædes over hinandens resultater.
Der tilbydes stævner både på hjemmebane og i vore naboklubber, jo ældre udøveren er, des flere stævner bliver tilbudt.

 

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik