Viborg AM

En klub i stadig udvilkling

 

De unge løbere bliver ved at forbedre sig, og september startede stærkt ud med Tracks på hjemmebane, hvor ikke færre end 16 af de unge løbere stillede til start; halvdelen på 800 m, mens resten tilbagelagde 3000 m.

Det blev til ikke færre end 12 personlige rekorder, PR:

800 m:
Elias Shifris 1.54.44 (PR)
Jonathan Drechsler Sigvardsen1.58.22
Laurits Berntsen 1.59.43 (PR)
Andreas Eidorff Madsen 2.00.18
Emil Møller Schmidt 2.32.53 (PR)
Thilde Sigga Agger Nielsen 2.32.65 (PR)
Nikolaj Madsen 2.34.20 (PR)
Caroline Nordentoft 2.46.30 (PR)

3000 m:
Frederik Mangor Madsen 9.40.16 (PR)
Oscar Gladney (pace) 9.40.65
Mie Gam 9.43.86 (PR)
Mathilde Meedom Larsen 9.44.16 (PR)
Lasse Boesenbæk 10.00.69 (PR)
Lynge Mejlvang Hansen 10.07.88 (PR)
Sophie Olivia Kortnum 10.32.97 (PR)
Amalie Bro Pedersen 11.49.21

Formen var således helt i top til DMU for de 16-22 årige i Ålborg den 12. og 13. september. Grundet Corona er DMU i år delt, således at de ældste tog til Ålborg, mens DMU for de 14-15 årige afholdes Hvidovre i næste weekend. Viborg har i år kun deltagere i de ældste grupper, og 7 unge var i weekenden taget til Ålborg. Desværre glemte Elias at krydse sig af før stævnet, så han fik ikke lov at løbe. De resterende 6 hjemtog 5 guldmedaljer, 1 sølvmedalje, og endnu 4 PR.

Lørdagen stod på 1500 m.
Hos de 16-17 årige piger lagde Mathilde hårdt ud fra start, og erobrede i tiden 4.38.81 den første guldmedalje. Sophie og Amalie indtog henholdsvis 7. og 10. pladsen i denne aldersgruppe. Mie tog sig af guldet hos de 18-19 årige i tiden 4.56.18.
Hos drengene løb Jonathan sig til en sølvmedalje i tiden 4.24.66, mens Frederik med en 12. plads hos de 18-19 årige drenge fik en ny flot PR med tiden 4.30.34.

Om søndagen skulle der løbes 800 m, 3000 m og 5000 m.
Mie viste storform ved ikke blot at tage guld i 5000 m, men også ved at sætte PR på både 800 m og 5000 m i tiderne 2.22.06 og 17.03.82. Resultatet rakte i 800 m til en 4. plads.
Mathilde og Sophie løb begge 3000 m: Mathilde igen til guld i tiden 10.07.39, mens Sophie fik en 5. plads.
Jonathan havde revanche til gode efter gårsdagens andenplads, så på favoritdistancen 800 m satte han på opløbsstrækningen en imponerende spurt ind og vandt guld i ny PR på 1.53.73. Desværre havde han ikke tid til at modtage medaljen, da han skulle haste til Italien med efterskolen, så Lars måtte være stand in ved præmieoverrækkelsen.

Næste stævne for de unge bliver de vestdanske mesterskaber i Randers den sidste weekend i september.

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik