Seneste nyt

Regionsfinale 2024

10.11.2024

Lørdagen blev tilbragt til regionsfinalen i Randes i den flotte atletikhal, hvor syv atleter fra Viborg AM var udtaget på region NVJ’s hold.

Læs mere …
 

SPONSORLØB i flot sol og på nyvaskede baner!

27.10.2024


24 af klubbens medlemmer løb i alt 523 omgange på en time til fordel for atletikfaciliteter i Lysningen.

Læs mere …
 

Forrygende weekend for de yngste

07.10.2024

 

Viborg AM havde deltagere med ved de Nordvestjyske mesterskaber i Skive lørdag og DGI Midtjyske mesterskaber i Silkeborg søndag. Uheldigt at de to eneste medaljestævner for de yngste blev afviklet i samme weekend, - men vejret var med os og det blev et par skønne dage i atletikkens tegn.

Læs mere …

Det sker...

12
Januar

ROYAL RUN - Informationsmøde / opstart

Bliv en del af vores træningsforløb frem mod ROYAL RUN '25.

 

Vores afdelinger

Atletikudvalgsmøde torsdag den 9. januar kl.19.00 i klublokalet.

Dagsorden:

1. Godkendelse af referat fra 05.09.2013

2. Godkendelse af dagsorden – flere punkter?

3. Nyt fra grupperne, herunder inddeling af de store – og trænersituationen

4. Forældrenetværk, herunder sociale arrangementer 2014
(Hvide Sande, træningssamling med overnatning, 24-timers løb, julearrangement)

5. Sæsonplanlægning – hvilke stævner vægter vi til hvilke grupper? Hvem tager med som trænere?

6. Stævner i udlandet, udtagelses-kriterier? Samarbejdet i NVJ omkring VUS glippede sidste år, hvad gør vi i år?

7. Styrketræningsrummet, hvad mangler?

8. Referat fra NVJ-årsmødet
Ønsker til øvelser til nyt NVJ-stævne (den 11.09.2014)

9. Evaluering af:

Juleafslutning
Klubmesterskaber
NVJ-Mesterskaberne

10. Træningstider for de store og mellemgruppen efter påske, beholder vi vintertiderne?

11. Dato for forældremøde?

12. Stævnemedhjælper kursus før første stævne?

13. Eventuelt.

Referat:

Deltagere: Kathrine Monberg, Mads Moos Larsen, Ole Trier Nørskov, Morten Skov Hansen, Ulla B. Jacobsen, Sonja Stigsen.

Velkommen til Ulla, nyt medlem i udvalget :-)

Ad 1: Godkendt.

Ad 2: Godkendt.

Ad 3:
De store atleter: Mads og Mathias træner mere nu, 5 gange om ugen. Morten har lavet træningsprogram til dem. Lars Märcher sætter sig ind i kast. Tine og Lisbeth er en god hjælp. Træningen fungerer godt. Tilgodeser de 14+ årige ved at dele efter alder ved træningen. Strukturer højdesprings-træningen og lader det smitte af på de andre discipliner. Morten skal på uddannelse til marts, så vi kommer til at mangle en tekniktræner til de ældste. Eventuelt spørge Esben. Morten prøver at lave aftaler med Silkeborg og Herning om træningssamarbejde.
De unge løbere: Rigtigt mange nye, Lars Vels laver individuelle træningsprogrammer til dem. De er meget engagerede og motiverede. De er med i vinterturneringen og andre stævner, hvor de klarer sig rigtig godt. Svært at holde dem tilbage, så de ikke overtræner og bliver skadede. Gode sociale arrangementer med gruppen.
Mellemgruppen: Der kom mange nye efter olympiaden, og tendensen fortsætter. Stadig mange til træningen og de er meget motiverede, det smitter af på de få "snakkehoveder", der kommer bedre med. Savner at tage redskaber med til hallen, men rart at vi har hallen med redskaber og ribber for os selv.
Familieatletikken holder pause.

Ad 4:
Der er møde i forældre-netværksgruppen den 4. februar kl.19. Ulla prøver at få en eller to med fra løbeafdelingen. Lisbeth Kjeldsteen overtager tilmelder-rollen. Forældrene kommer ind over de sociale arrangementer og stævnedeltagelsen, hvor de kan være med til at skabe en god base og tryghed for deltagerne.

Ad 5
Sonja laver en stævneliste, der sendes rundt, så trænerne kan skrive på hvilke stævner de kan tage med til.
Der er ønske om små interne trænerkurser med en disciplin pr. gang. Forskellige instruktører blev foreslået. Emner kontaktes.

Ad 6:
Der er stemning for at vi selv arrangerer en rejse evt. sammen med Herning. Vi kan måske bruge Hernings metode: Dem der har gejst, træner 4 gange om ugen og er stævnevandte, kan komme i betragtning til turen. Cirka antal undersøges nu, da der skal bookes hotel. Vi tænker på VUS i Göteborg sidst i juni.

Ad 7:
Der er bevilget penge til en del redskaber til indretning af styrkerummet. Morten har lavet en ønskeliste og går i gang med at købe ind.

Ad 8:
Øvelser til NVJ-stævne 11.09.2014: Løberne vil gerne have en 3000 m, det prøver vi at starte stævnet med, disciplinerne bliver:
-Indtil 7 år: 40 m, længdespring, kuglestød
8 -9 år: 40 m, længdespring, kuglestød.
10 - 11 år: 60 m, højdespring, længdespring, kuglestød.
12 - 13 år: 80 m, højdespring, længdespring, diskoskast, spydkast.
14 og ældre: 100 m, højdespring, længdespring, diskoskast, spydkast.
Alle: 3000 m fra stævnestart.

Ad 9:
Hyggelig juleafslutning – med fantastisk stor deltagelse.
NVJ-Mesterskaber med god stemning og ingen "kiks".
Godt klubmesterskab, selv om begge strimmelure svigtede ved 3000 m. Her blev vi reddet af Agnes' mobiltelefon, der kunne tage mellemtider.

Ad 10:
De store og mellemgruppen beholder tiden 17.00 – 18.30. når vi vender tilbage på atletikstadion efter påske. Så er træningstiden ens sommer og vinter, og trænerne kan nå hjem fra arbejde uden at stresse.

Ad 11:
Vi holder forældremøde den 3. april kl.17.30 i klublokalet.

Ad 12.
Vores nålestævne er ikke datosat endnu, men vi laver et "dommerkursus" forud for stævnet.

Ad 13:
Ung sportsmester: Vi har 6 kandidater, deres trænere inviteres med.
Der er ønske om at bruge klublokalet mere, evt. forud for træning – man kan læse lektier mellem skole og træning. Mulighed for en nøglekoks med en kode?

Ref.: SS

Atletikudvalgsmøde torsdag den 5. september kl.18.15 på atletikstadion.

Dagsorden:

1. Godkendelse af referat fra 21.03.2013

2. Godkendelse af dagsorden – flere punkter?

3. Nyt fra grupperne

4. NVJ-Mesterskaber lørdag den 21. september

5. Klubmesterskaber lørdag den 28.september

6. Vintertræningen

7. Styrketræningsrummet

8. Forældremøde forud for vintersæsonen

9. Forældrekursus: Stævnemedhjælper

10. Sociale arrangementer

11. 24-timersløb og VUS i Gøteborg. Hvad gik galt og hvad gør vi fremadrettet?

12. Ny pokal

13. Eventuelt

Referat:

Deltagere: Morten Skov Hansen, Mads Moos Larsen, Ole Trier Nørskov, Sonja Stigsen.
Afbud: Kathrine Monberg.

Tom Pedersen har ønsket at træde ud af atletikudvalget, tak til Tom for mange års indsats :-)
Ole Trier Nørskov erstatter Tom i udvalget, velkommen til Ole :-)

Ad 1: Godkendt

Ad 2: Godkendt

Ad 3.
Familieatletik: Ikke så mange her i efteråret, men god stemning. Der er udskiftet en hjælpetræner, tak for indsatsen til Mathias og velkommen til Cecilie.
Mellemgruppen: Der er rigtig mange atleter, det går rigtig godt. Lisbeth og Jens er hjælpetrænere og gør det godt.. Eddi vil evt. hjælpe til vinter, som tilkaldevagt. Der gøres forsøg på at inddrage forældre, der er på stadion, så der kan deles i flere grupper.
De store: Den store niveauforskel er en udfordring. Elitetræning sættes sammen til de bedste. God hjælp til træningen af Lars. Der brug for en atletikkyndig afløser nogle tirsdag, så Morten kan komme med højdespringerne til Herning og lære noget af deres trænere. De nye store har brug for basistræning, evt. forældrehjælp?
De ung løbere: Ikke repræsenteret.

Ad 4:
Der er sendt indbydelse og foreløbigt tidsskema ud. Medaljer er bestilt. Vi får igen brug for meget forældrehjælp til afviklingen af stævnet. Der sendes en stævnehjælper-manual ud til forældrene, så de kan ønske hvad de vil hjælpe med – og være lidt forberedte på opgaven.

Ad 5:
Klubmesterskaberne afvikles efter samme koncept som tidligere. Løberne har ønsket en 3000 m, de høres om det skal være 3000 m eller 5000 m.

Ad 6:
Tirsdagstræningen fastholdes på atletikstadion. Kastetræning og intervaller på stadion, styrketræning i styrketræningsrummet og spring i kælderen. Hjemmetræningsprogram udleveres til de store.
Torsdagstræning i Houlkær Minihal 17.00-18.30, fælles for mellem og store.

Ad 7:
Ribber ønskes i styrketræningsrummet, stativ til vægttræning, stativ til kropshævninger, store pilatesbolde 65 cm og madras så vi ikke ødelægger gulvet. Også TRX-rem til genoptræning en god mulighed. Vores stepbænke og vægtstænger hentes fra GIV.

Ad 8:
Forældremøde torsdag den 3.10 kl.17-18. Om vintertræning og indestævner. Klubtøj. m.m. Forældrenetværk til sociale arrangementer. Weekendtræningsamling.

Ad 9:
Vi vælger at sende stævnehjælper-manualen ud til forældrene med opfordring til at ønske en opgave, som de så kan sætte sig ind i.

Ad 10:
Trænerne bruger rigtig meget tid på at være trænere og tage med ud til stævnerne. Det vil de meget gerne koncentrere sig om. Vi vil gerne have et udvalg af forældre, der kan tage sig af den vigtige sociale del af klublivet.

Ad 11:
Træls at atleterne ikke kom med til 24-timersløbet i år. Deltagelse i VUS gik i vasken på grund af misforståelser klubberne imellem. Mulighed for indendørs stævne Göteborg, Julklappsjagten, i december. Mads og Mathias samt Morten som træner er inviteret med Herning.

Ad 12:
Intet nyt i sagen.

Ad 13:
Mads: Godt træningsstævne – kan bruges som socialt arrangement. Der var dog for mange discipliner, stævnet kan deles over to gange så man kan nå alle disciplinerne. Måske sammen med træningssamling – og anmeldt til DAF, så resultaterne er gyldige.

Morten: Kan vi lave et internt hjælpetrænerkursus?

Ref.: SS

Atletikudvalgsmøde torsdag den 21. marts kl.18.00 på atletikstadion.

Dagsorden:

1. Godkendelse af referat fra 29.09.2012

2. Godkendelse af dagsorden – flere punkter?

3. Nyt fra grupperne

4. Nyt fra bestyrelsen:

Klubhusbyggeri
Tilskudsregler
Klubtøj

5. Stævneplanlægning - gøres færdig sammen med trænerne

6. VUS i Göteborg 28.-30. juni - måske sammen med Skive?

7. Evaluering af:

Vintertræningen
Indesæsonen

8. Forældremøde omkring sæsonstart 4. april?

9. Træningssamling i Hvide Sande 19.-20. april 2013


Fond - ansøgning til bus?

10. Egne stævner:

Nålestævne mandag den 13. maj
NVJ-Mesterskaber lørdag den 21. september
Klubmesterskaber dato?

11.Trænerkurser:

DAF kastekursus 20.-21. april i Århus
DGI hjælpetrænerkursus 1 og 2 onsdag den 10. april 16.30 – 21.00 i Silkeborg

12. Eventuelt

 

Referat:

Deltagere: Tom Pedersen, Morten Skov Hansen, Mads Moos Larsen, Sonja Stigsen og som gæst Ole Trier Nørskov.
Afbud: Kathrine Monberg.

Ad 1: Godkendt.

Ad 2: Godkendt.

Ad 3 og 7:
Det går godt i grupperne, stadig mange børn hen over vinteren. Vintertræningen er gået godt i Houlkær Minihal, bedre end i hallen på idrætshøjskolen, da der er ribber og bomme m.m. til rådighed. Ønske om samme hal næste år.
Fint, at der har været trænet fælles for mellem og store om torsdagen. Der er planer om at lave noget socialt, evt. teambuilding for at alle føler sig med – og udgå klikedannelser. Desuden planer om stævnetræning i den almindelige træningstid – for at afmystificere stævnedeltagelse.
De ældste selvtræner efter træningsprogram noget af tiden. Ønske om assistance evt. fra Århus til højdespring.

Ad 4:
Klubhusbyggeriet følger planen, og bliver færdig først i juni. Nye tilskuds-regler er på vej. Det nye klubtøj er forsinket, vi kan nok først skifte til efterårssæsonen.

Ad 5:
Stævneplanen blev udarbejdet, og vedlægges referatet. Ikke alle trænere er på plads endnu.

Ad 6:
SS kontakter Skive AM for et samarbejde omkring VUS i Göteborg.

Ad 7: Se punkt 3.

Ad 8:
Der skal indkaldes til et forældremøde den 4. april kl. 17-18.
Nyt fra grupperne
Forældre hjælp ved træning og stævner
Status på klubtøj

Ad 9:
Bustransport koster 9.000 kr. Vi har søgt og fået afslag fra en fond – søger nu en anden. Der bliver en egenbetaling på 200 kr. pr. deltager.

Ad 10:
Klubmesterskaberne afvikles lørdag den 28. september. SS sørger for at anmelde vore tre stævner til DAF.

Ad 11:
DAF kastestævne evt. Morten.
DGI hjælpetrænerkursus 2 evt. Bjarke, Mathias. Kursus 1 evt. forældre?

Ad 12:
24-timersløb: Distancegruppen spørges om de vil arrangere for løbere og atletikbørn, evt.åbent for forældre.
Vi kan få doneret en ekstra ungdomspokal: Kammeratskabspokalen – Vi siger ja tak til Thiele.
Der er ønsker om ribber og andre styrketræningsfaciliteter til de store. Vi må nok afvente at klubhusbyggeriet bliver færdigt. Skive Kasserne kan evt. lave nogle udendørs redskaber, det skal afklares med idrætshøjskolen om vi må få noget lavet.
Til kvinde og mandeløbet den 5. maj er der ønske for en form for "børneparkering". Atletikafdelingen kan "vise sig frem" med atletikdiscipliner, som børnene kan deltage i.

Ref.: SS

Atletikudvalgsmøde torsdag den 29. november kl. 19 på atletikstadion.

Dagsorden:

1.   Godkendelse af referat fra 28.06.2012

2.   Godkendelse af dagsorden – flere punkter?

3.   Nyt fra grupperne

4.   Indestævner 2012/2013 udvælgelse og trænerdeltagelse

5.   Nyt fra bestyrelsen:

Klubhusbyggeri

Tilskudsregler

6.   Julearrangement torsdag den 13. december – hvem bestiller?

7.   Evaluering af:

24-timers løb 11.-12.-aug.

Ministævner 13. august og 15. oktober

NVJ-mesterskaber 22. sept.

Klubmesterskaber 30. sept.

Forældremødet 11. oktober

8.   Referat fra NVJ-årsmødet den 14. november

9.   Status på tøjudvalget

10.  Træningssamling i Hvide Sande 19.-20. april 2013. Fond - ansøgning til bus?

11.  Børneattest

12.  Eventuelt

Referat:

Deltagere: Tom Pedersen, Mads Moos Larsen, Kathrine Monberg, Sonja Stigsen.

Afbud: Morten Skov Hansen.

 

Ad 1:

Godkendt.

Ad 2:

Punktet børneattest tilføjet .

Ad 3:

Tilfredshed med forholdene på Houlkærskolen. Der ønskes mere tid i springsalen på sigt. Højskolen kontaktes for brug af videooptagelse. Forældreordningen fungerer fint.

Der er stadig brug for skilte på atletikstadion, så folk kan se, at banerne er optaget.

Ad 4:

Stævneplanen gennemgået og trænere sat på.

Ad 5:

De sidste tegninger gennemgået – alle tilladelser er på plads og byggeriet klar til start. Klubhuset er klar inden sommerferien :-)

Bestyrelsen arbejder stadig med at få tilskudsreglerne til at falde på plads – indtil da stadig behandling af ansøgninger i bestyrelsen.

Ad 6:

Julearrangementet bliver i Tinghallen den 13. december kl. 16.30 – 19.00.

Ad 7:

24 timers løbet var rigtig hyggeligt. Noget der er stemning for at gentage. De to ministævner var en god oplevelse – det sidste blev dog uden deltagelse fra andre klubber – det kom ikke frem på terminslisten før det var afviklet!

NVJ-mesterskabet gik godt – vi holder fast i at der skal være medaljer, klubberne deler udgiften i forhold til antal deltagere.

Klubmesterskaberne blev afviklet med 30 deltagere i en god og hyggelig atmosfære, hvor vi hjalp hinanden med afviklingen af stævnet.

Forældremødet var godt besøgt – meget positive forældre.

Ad 8:

Alle NVJ-klubber har lige som os god tilgang af nye atleter, der er grøde i den nordvestjyske atletik!

Fra DAF: Der er indført nye vægte på kasteredskaber – for at tilpasse de danske regler til de internationale.

Ad 9:

Tøjudvalget har haft et konstruktivt møde, Kathrine refererede. Næste møde er den 18.12.2012.

Ad 10:

Fonde søges.

Ad 10:

Der er indhentet børneattester på trænerne.

Ad 11:

Der er ønske om deltagelse ved VUS i Göteborg 28.-30. juni - måske sammen med Skive? Måske også Øresundsspelen?

Ref. SS

Atletikudvalgsmøde torsdag den 28. juni kl. 18 på atletikstadion.

Dagsorden:

1.  Godkendelse af referat fra 31.05.2012

2.  Godkendelse af dagsorden – flere punkter?

3.  Omlægning af børne- og ungdomstræningen?

4.  Fælles holdning til regler

5.  Hvis ændringer : Ny tekst til Viborg AM brochure og ændringer til hjemmesiden.

6.  Kommende arrangementer:

24-timers løb 11.-12.-aug.

Ministævner

NVJ-mesterskaber 22. sept.

Klubmesterskaber 30. sept.

7.  Tøj og tøjsponsporer

8.  Elitepolitik

9.  Fitness

10 .Eventuelt

 

Referat:

Deltagere: Morten Skov Hansen, Mads Moos Larsen, Kathrine L. Monberg, Sonja Stigsen.

Afbud: Tom Pedersen.

 

Ad 1: Godkendt.

Ad 2: Godkendt.

Ad 3: Diskussion om opdelingen af atletikbørn og -unge på de fire hold.

Familieatletikken har børn, der aldersmæssigt hører til mellemholdet, men det er et godt rekruteringsgrundlag, da flere fortsætter på mellemholdet.

Vi åbner også mulighed for, at der efter aftale mellem trænerne, kan deltage børn fra 9 år hos distancegruppen. Det kan være en fast torsdag om måneden eller et par tirsdage. Det skal være børn, der har lyst til at løbe, så de kan holde motivation for at løbe langt.

Ad 4:

Regler skal holdes, men passer reglerne ikke længere med praksis, skal de tages op til revision.

Ad 5:

Næste gang Viborg AM brochuren revideres, ønsker vi at fjerne den øvre grænse både hos de store atletikbørn og distancegruppen, så "12-17 år" ændres til "Fra 12 år".

Forslag til ny hjemmesidetekst:

Mellem/langdistanceløbere træner tirsdage og torsdage kl. 16.30-18.00 hele året

For børn og unge fra 12 år, der der har lyst til at løbetræne. Træningen består oftest af intervaltræning på atletikstadion og i terrænet omkring. Børn under 12 år kan deltage i begrænset omfang efter aftale med trænerne.

Trænere: Ingerlise Villum Jensen, Ulla B. Jacobsen, Lars Vels og Michael Elkjær.

(De øvre grænser fjernes også fra hjemmesiden)

Ad 6:

24-timers løb. Vi er tilmeldt med holdet: "Viborg Atletik og Motion, ungdom". Unge løbere, atleter og deres trænere har førsteret, derefter kan suppleres med forældre og søskende. Alle løber i den gule farve og gør dermed reklame for atletikafdelingen. Vi har teltplads, Ole Trier Nørskov kan låne os borde og stole. Morten Skov Hansen laver indbydelse, der sendes til grupperne. Der opkræves et lille gebyr på 50 kr. pr. deltager, så der kan indkøbes morgenmad, grillkul m.m.

Ministævner: Kathrine Monberg foreslår et ministævne med 800 m og 1500 m (vi kan tage et 5000 m med), gerne en hverdagsaften i starten af august. Skal datosættes, anmeldes til DAF og gøres reklame for.

Intet nyt til NVJ-mesterskaberne og klubmesterskaberne.

Ad 7:

Vi undersøger, om atletikafdelingen kan få en fælles T-shirt eller gerne overtrækstrøje med lange ærmer. Hvis vi må bruge sponsorer, kan det gøres til en rimelig pris. Derudover følger vi resten af klubben, når der kommer nyt overtrækstøj til klubben, men på vores tøj SKAL der stå atletik.

Ad 8:

Fortsat diskussion af, hvordan vi som klub bliver så attraktiv, at de unge bliver i klubben. Her blev nævnt individuelle træningsprogrammer og mulighed for vægttræning i klubben.

Ad 9:

Bestyrelsen høres, om der kan laves en klubaftale med et Fitness-center.

Ad 10: Intet.

Ref.: SS

Atletikudvalgsmøde torsdag den 31 maj kl. 18 på atletikstadion.

Dagsorden:

1. Godkendelse af referat fra 6.02.2011

2. Godkendelse af dagsorden – flere punkter?

3. Udtagelse af atleter til Vest DM – kriterier?

4. Trænersituationen

5. Fonde

6. Kommende arrangementer:

Arrangement i Undallslund (14. juni?)

24-timers løb 11.-12.-aug.

Ministævner?

NVJ-mesterskaber 22. sept.

Klubmesterskaber 30. sept.

7. Evaluering af:

Forældremødet 12. april

Hjælpetrænerkurset 17. april

Stævnemedhjælperkursus 26. apr.

Nålestævnet den 8. maj

8. Elitepolitik

9. Fitness

10. Vintertræning

11. Eventuelt

 

Referat:

Deltagere: Morten Skov Hansen, Mads Moos Larsen, Kathrine L. Monberg, Sonja Stigsen.

Afbud: Tom Pedersen

 

Velkommen i atletikudvalget til Kathrine.

 

Ad 1: Godkendt.

 

Ad 2.: Godkendt.

 

Ad 3: Kriterierne er, at deltagerne vil kunne gøre en god figur, - og føle sig kvalificeret til at deltage i stævnet. 14 atleter udtaget – udtagelserne rundes med trænerne før atleterne orienteres.

 

Ad 4: Tom Pedersen stopper som træner for mellemholdet til efteråret – der skal findes en afløser, så én træner ikke skal stå alene med hele holdet. Flere personer drøftet, MSH forhører sig hos dem. Der sendes en meddelelse til gruppens forældre, om nogen har lyst til at indgå i en turnusordning som hjælpetrænere.

De ældste har stor fordel af, at Stefan Nielsen er trådt til. Distancegruppen og familieatletik er også fint bemandede med trænere og alle grupper kan tage nye atleter ind.

 

Ad 5: Vi vil forsøge at få gebyret til 24-timersløbet dækket for børne/unge-holdet via fond-ansøgning. Vi har fået et afslag, men fortsætter. Der er også søgt fondsmidler til nye hække.

 

Ad 6: Kommende arrangementer:

Arrangement i Undallslund i foråret er aflyst.

Vi satser på at få et hold atletikbørn/unge med til 24-timersløbet og forsøger at gøre det gratis (eller billigt) at deltage.

Bestyrelsen har efterlyst ministævner med lange baneløb – for at få flere til at bruge banerne. Vi skal have datoen senest 14 dage før for at anmelde stævnet til DAF.

NVJ-Mesterskaberne den 22. september er næsten på plads og indbydelsen udsendt.

Klubmesterskaberne den 30. september gennemføres efter samme skabelon som sidste år og med samme øvelser. I princippet er det en tre-kamp – men OK kun at deltage i en eller to øvelser.

 

Ad 7: Evalueringer:

Forældremødet ikke godt besøgt, men dog nogle af de nye forældre med.

Godt besøgt hjælpetrænerkursus med deltagere fra alle klubber i DGI-Midtjylland. Susanne Jensen var igen en god instruktør.

Kun to forældre deltog ved stævnemedhjælperkurset – kurset gentages til efteråret, de unge inviteres med.

Nålestævnet den 8. maj druknede i regn – alligevel var der en god stemning. Der var lidt mas med at tyde de våde dommerlister, men med hjælp fra de deltagende klubber skulle alt nu være rigtigt.

 

Ad 8: Elitepolitik.

Vi diskuterede, hvad vi stiller op over for det faktum, at mange skifter til andre klubber, når de bliver "gode". Der er enighed om, at det er OK at leve sine drømme ud, også hvis det indebærer et klubskifte. Vi kan gøre det attraktivt at blive i klubben ved at have et godt kammeratskab i grupperne og ved at have gode trænere. De unge nævner også klubtøjet som en faktor.

Klubtøjet tages op på næste møde, måske kan vi finde en tøjsponsor – dette skal op i bestyrelsen først.

 

Ad 9:

Det undersøges om vi kan få en klubaftale med et fitness-center.

 

Ad 10:

Vi har til vinter fået følgende træningstider:

Tirsdag: De store: Springsalen på GIV 17.45 – 18.00. Der varmes op ude.

Torsdag: De store og mellemgruppen: Houlkær Minihal kl.17.00 – 18.30.

Det undersøges, om kan få opbevaret nogle redskaber i hallen.

 

Ad 11: Der indkaldes til møde igen, når der er punkter at mødes om.

 

Ref.: SS

Atletikudvalgsmøde mandag den 6.02.2012 kl.18 på Viborg Atletikstadion

 

Dagsorden:

 

1.  Godkendelse af referat fra 04.10.2011.

2.  Godkendelse af dagsorden - flere punkter til dagsorden?

3.  Stævnetilmelding..

4.  Forældremøde.

5.  Er vi trænere nok?

6.  Hvordan får vi flere atleter?

7.  Hvilke stævner deltager vi i i sommer (Måske skal dette bare på et trænermøde).

8.  ROS projekt (rent ROS hold).

9.  Referat fra NVJ årsmødet.

10. Referat fra DGI årsmødet.

11. Indkøb.

12. Pokaler til generalforsamling – svømmearrangement.

13. Evaluering af trænerkursus og julebowling.

14 .Eventuelt.

 

Referat:

 

Deltagere: Tom Pedersen,Morten Skov Hansen, Mads Moos Larsen, Sonja Stigsen

Der er ønske om at supplere atletikudvalget med en mere.

Ad 1:

Godkendt.


Ad 2:

Godkendt.


Ad 3:

Det er vigtigt, at de tilmeldingsfrister, der meldes ud til atleterne overholdes, så vi kan tilmelde samlet og ikke lave for meget ekstra arbejde for de arrangerende klubber. TP sender en "opstrammende" mail ud til atleterne.


Ad 4:

Forældremøde aftaltes til torsdag den 12. april kl. 17 -18. SS booker lokale og laver dagsorden.


Ad 5:

Mulige træneremner drøftet.


Ad 6:

Vi kan ikke tage alt for mange nye atleter ind hos de store, mellemgruppen har god plads. Vi tager imod de atleter, der henvender sig – og forsøger med et forsigtigt reklamefremstød på en enkelt skole til at starte med.


Ad 7:

Alle stævner sættes på vores hjemmeside efterhånden som de bliver kendt. TP sender indbydelse til atleterne efterhånden som stævnerne nærmer sig – med tydelig sidste tilmeldingsfrist. MSH og Ulla kan samle tilmeldinger fra deres respektive grupper, men TP er den, der sender den samlede tilmelding.


Ad 8:

Vi vil forsøge at tilbyde ROS-projektet, at de kan deltage i Familieatletik, enten direkte eller parallelt. TP kontakter Lone Simonsen for at etablere et samarbejde.


Ad 9:

Kort referat fra NVJ-mødet. Nogle klubber vil i det kommende år ikke gå så højt op i resultater, men mere at atleterne er i gang. Vi skal igen arrangere NVJ - Mesterskaberne, og vi måler og tager tid, da det er et medaljestævne.


Ad 10:

Vi skal afvikle et nålestævne og arrangere et hjælpetrænerkursus. Vi skal også forsøge at få et hold stævnemedhjælpere uddannet. Silkeborg og Herning forsøger at få lavet et par cross-løb til efteråret. DGI har købt et tidtageranlæg, som vi må bruge ved vore løb. EL-tidtagning til stadion er under udvikling – meget billigere end det, der fås nu.


Ad 11:

En speciel træningdag for de store i holdsalen i Fittnescentret, SS undersøger pris. (386;- pr. time)

Vi mangler målebånd, indendørskugler og bløde bolde.


Ad 12:

Pokalerne fra sidste år skal hjemkaldes. Vi diskuterede, hvem der havde gjort sig fortjent til at modtage pokaler for 2011. Gerne uddelt lige før generalforsamlingen...

Svømmearrangement forsøges lavet mandag den 12. marts for alle børne/ungdomshold.


Ad 13:

De 5 trænere, der deltog i trænerkurserne i Skive havde stort udbytte. Der var et godt samarbejde, hvor man inspirerede hinanden – det har givet et godt netværk. MSH vil gerne på kursus i højdespring. SS forhører hos DAF.

Julebowlingen var som sædvanlig en succes, selv om vi besluttede, at trænerne ikke kunne vinde.


Ad 14:

Klubarrangement i Undallslund skov forsøges den 14. juni. For alle med forældre – og afslutning med grill. TP er tovholder.

Vi forsøger at få et hold med til 24-timersløbet med børn, trænere og forældre. Gerne med base sammen med herre- og dameholdet. MSH er tovholder.


Ref. SS

Dagsorden:

 

1.  Godkendelse af referat fra 31.08.2011.

2.  Godkendelse af dagsorden - flere punkter til dagsorden?

3.  Forældremødet den 6. oktober

Vintertræning

4.  Trænerkurser 5.-6. november.

5.   Efterårsferieaktiviteter 18. og 20. oktober

6.   Aften med coaching for voksne og unge, evt. Rikke Rønholt for hele klubben.

7.   Evaluering af NVJ-Mesterskaberne

8.   Evaluering af klubmesterskaber søndag den 2. oktober

9.   Sociale arrangementer i efteråret.

10. Næste møde

11. Eventuelt

Referat

 

Afbud: Mads Moos Larsen

Deltagere: Tom Pedersen, Brian Brøgger, Morten Skov Hansen, Sonja Stigsen.

Ad 1:

Godkendt

Ad 2:

Godkendt

Ad 3:

Påklædning både til inde og ude.

Neddrosling af træningstider i vinter.

Ændring af kontingent til helårlig. Stadig samme pris – vil stige,når klubhuset står færdigt.

Efterårsaktiviteter. Tirsdag og torsdag kl. 14 – 17, 20 kr.

Klubarrangementer: Orienteringsløb i Undallslund skov– frivillige forældre søges til poster. Julebowling torsdag den 8. december, betaling uafklaret..

Vinterstævner med minimum deltagere.

Forældremanual.

Ad 4:

4-5 trænere deltager. 2 på ungdoms og 2 eller 3 på børnetrænerkurset.

Ad 5:

Vore egne må komme med for 20 kr. Der er tilmeldingsfrist den 10.10. Ikke mange tilmeldt endnu. Trænere nok.

Ad 6:

For hele klubben i foråret, SS forhører Rikke Rønholt om honorar, tidspunkt og emner. MSH kommer med et forslag til en anden, der er god.

Ad 7:

Super dag. Vi har fået stor ros for stævneafviklingen – og at der var gjort noget ud af dagen med musik og flag. Næste år skal der være et tidspunkt, hvor navnene på stafetløberne skal være afleveret – for at få mere ro over stafetafviklingen.

Ad 8:

Super dag, og fin opvarmning, hvor alle kunne væremed. Næste år skal vi starte allerede kl. 13. Stævnet kan ikke bæreflere øvelser,det er langtrukket nok i forvejen. Avismaraton og Marathon gruppen kan evt. inviteres med fælles mail, de var fraværende i år.

Ad 9:

Orienteringsløb i Undallslund skov lørdag den 12. november kl.14. Egen betaling 20 kr.

Julebowling den 8. december, der søges tilskud fra klubben.

Ad 10:

Næste møde: Trænermøde sidst i november. Atletikudvalgsmøde først i januar. Torsdag efter træning en passende mødetid.

NVJ årsmøde 16. november Tom + ? deltager.

Ad 11:

Indkøb: Bløde bolde. Målebånd. Indendørskugler. Startblok med velkro (Virklund). SS finder priser.

 

Ref. SS

Mød Viborg AM på Facebook

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik