Nu på lørdag d. 9. maj stiller Thijs Nijhuis til start ved Lillebælt Halvmarathon. Et løb han har gode minder fra, i det han sidste år vandt og samtidig blev danskmester på distancen. På lørdag er "kun" kampen om at vinde løbet i spil. Det har dog ikke fået Thijs til at nedprioritere løbet.

Formen er god
Thijs Nijhuis har siden DM 10 km d. 21. marts trænet fokuseret og har udover deltagelse i Jesperhusløbet, som han vandt, ikke deltaget i konkurrencer. Han er med andre ord sulten efter konkurrencedeltagelse.
- Jeg glæder mig utroligt meget, og vil meget gerne forsvare min titel fra sidste år. Modstand er der masser af. Fra dansk side bliver min store udfordrer Henrik Them fra Sparta. Han vandt løbet i 2012 i tiden 1.05.42.
Endvidere kommer der tre englændere, som på papiret må siges at være rigtigt gode. Især den ene, Ian Kempton, har for blot en måned siden løbet 1.04.20 på en kuperet rute i England, fortæller Thijs, som i øvrigt giver Lillebælt Halvmarathon varme anbegfalinger med på vejen:
Det er et godt arrangeret løb, som jeg vil anbefale til alle.