Vi er to fra Viborg AM, Ingerlise Villum Jensen og Sonja Stigsen, til veteran EM i Nyíregyháza i Ungarn. Her er hedebølge og banerne er meget bløde i varmen, der er op til 36 grader.
Sonja løb 100 m lørdag i 55-59 års gruppen, hvor 16.82 gav en 13. plads, mens 300 m hæk om søndagen gav en 5. plads i tiden 64.17.
Mandag havde Ingerlise en travl dag med både indledende løb på 400 m og finale på 1500 m. 1500 m blev løbet på 5.43.05 og det gav en bronzemedalje. På 400 m kvalificerede hun sig til finalen i 4.hurtigste tid.
Ingerlise løb finalen i dag, tirsdag, hvor hun med en superspurt tog sølvmedaljen i tiden 71.55.