Viborg AM

En klub i stadig udvilkling

Viborg AM havde en flok løbere med til 1. runde af Dansk Atletikforbunds vinterturnering: PUMA Complete Running, der lørdag blev afviklet i Roskilde. Mændene løb 10 km. cross, kvinderne løb 8 km. cross, mens ungdom indtil 20 år løb 6 km. cross. 

Bedste placering sørgede 16-årige Michelle S. Jacobsen for med en fornem fjerdeplads i tiden 24.33 hos piger ungdom indtil 20 år. I samme gruppe løb 14-årige Kathrine Monberg en flot 13. plads hjem i tiden 26.12, godt løbet i feltet på 27 løbere op til 20 år.

Hos drenge op til 20 år havde Viborg AM hele 4 løbere til start, fælles for dem er, at de er meget unge, alligevel formåede Viborgdrengene at komme ind på en imponerende samlet 3. plads for hold, individuelt blev Frederik T. Kapper nr. 12 i tiden 21.45, Mads Kjærsgaard blev nr. 20 i tiden 22.52 og Emil Aarestrup blev nr. 22 i 22.56. Disse tre drenge er alle 15 år, mens Niclas Svarre Larsen på kun 13 år kom i mål i tiden 24.55 som nr. 30 af 34 løbere op til 20 år.

 

Hos kvinderne blev Ulla B. Jacobsen nr. 16 af 34 kvinder i tiden 33.51 for de 8 km. cross.

 

På 10 km. cross havde Viborg AM hele 5 mænd til start. Chris Fischer løb de 10 km. i tiden 35.36, Sune Andersen løb i tiden 36.24, Christian T. Kapper løb i tiden 37.00, Søren L. Graversen i tiden 38.44 mens Thomas T. Kapper fik tiden 39.58. Sammenlagt rakte det til en 7. plads i holdturneringen.

 

Vinterturneringen består af 6 runder, der afviklet hen over vinteren, næste runde afvikles den 21 november i Århus, som et cross-stafetløb.

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik