Viborg AM

En klub i stadig udvilkling

Sjette og afsluttende runde i Dansk Atletikforbunds vinter-turnering Puma Complete Running Leage blev søndag afviklet i Allerød på Sjælland. Løbet var samtidig danske mesterskaber i 10 km. landevej.

DM 10 km.landevej

Viborg Atletik og Motion deltog med otte løbere, der gjorde det særdeles godt på den lange distance.

Michelle Stubberup Jacobsen, der forud for løbet lå på en samlet tredjeplads i turneringen, løb så flot, at hun avancerede til andenpladsen. Samtidig blev hun dansk mester i 10 km. landevej for 16-17årige med en personlig rekord på 10 km. i tiden 39.02.

Det blev til i alt 4 medaljer og flere personlige rekorder. Ulla Binderup Jacobsen tog sølv hos 45-49årige i tiden 40.38, mens Kathrine Monberg fik bronze hos 14-15 årige i tiden 44.45. Endelig var der også en bronze til Frederik Tronier Kapper hos de 16-17årige i den flotte tid 34.43. I samme gruppe fik Emil Aarestrup en 12. plads i 38.16. Niclas Svarre Larsen blev nr. 10 hos de 14-15årige i tiden 42.05.

Viborg AM havde to mænd, Lars Vels blev nr. 5 hos 35-39årige i den gode tid 32.32 og Kasper Lyngholm blev nr. 16 hos de 30-34årige i tiden 35.37..

Vinterturneringen

I vinterturneringens samlede stilling sluttede Michelle S. Jacobsen på 2. pladsen hos U20 hvor Kathrine Monberg blev nr. 11. Hos drenge U20 sluttede Frederik T. Kapper på 8. pladsen. Hos veterankvinderne sluttede Ulla B. Jacobsen på 8. pladsen. Samlet sluttede Viborg AM's hold for mænd på en 12 plads.

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik