De vestdanske mesterskaber i atletik for veteraner blev søndag afviklet i Esbjerg i ideelt atletikvejr. Viborg Atletik og Motion deltog med tre atleter.
Ingerlise Villum Jensen vandt både 400 m og 800 m i hhv. 73.52 og 2.48.59. Sonja Stigsen vandt 300 m hæk og trespring med hhv. 65.61 og 7,43 m. Begge i aldersklassen 60-64 år.
Jens Peter Jensen i klassen 55-59 år vandt højdespring med 1,20 mens det blev til 4 sølvmedaljer i kastedisciplinerne: Kugle 8,92, diskos 24,95, hammer 27,87 og vægtkast 9,93.
Torsdag rejser Sonja Stigsen til Finland for at deltage i de Nordiske Mesterskaber og søndag rejser Ingerlise Villum Jensen til Sacramento i Californien for at deltage i verdensmesterskaberne.