Jeg var i kongeform, specielt på cyklen og løbet og havde egentlig indstillet sigtekornet på en ny pr, lige indtil der blev meldt hedebølge i ugen op til stævnet, så blev den plan skudt helt og aldeles i sænk.
Ironman Germany, Frankfurt. 5 . juli 2015.
Europamester 2015 i W45-49.
Jeg var i kongeform, specielt på cyklen og løbet og havde egentlig indstillet sigtekornet på en ny pr, lige indtil der blev meldt hedebølge i ugen op til stævnet, så blev den plan skudt helt og aldeles i sænk.
Nu galt det i stedet om at køre taktisk, og træffe de rigtige beslutninger i endnu højere grad undervejs.
Opskriften på min succes under hedebølgen hvor der allerede på cyklen den sidste ca. 1,5 time var op mod 33-35 grader, og tiltagende vind, som føltes som at stikke hovedet ind under en varm føntørrer, og hvor det afsluttende marathon blev krydret med temperaturer op til 37-39 grader, var at svømme, cykle og løbe konservativt og hele tiden holde lidt igen, drikke masser af energidrik, og vand, spise gels kontinuerligt, indtage salttabletter løbende og sidst men ikke mindst at køle sig, køle sig og så køle sig igen, og igen alle 180 km på cyklen og i endnu højere grad på det afsluttende marathon.
Jeg er så glad, stolt og helt igennem tilfreds med mit eget race.
Europamester til Ironman Germany, Frankfurt for 4. gang, denne gang i W45-49.
Betina Schmidt.