Vi havde 4 jernmænd med til dette års DM i lang TRI på IRONMAN distancen.

Klaus Gertsen, Jan Pedersen, Henrik Schultz (Debut - læs beretningen herunder) og Michael Elkjær

De kom alle hjem med nogle flotte tider, vejret taget i betragtning - der var godt varmt og vind på cykelruten.

Vi havde 4 jernmænd med til dette års DM i lang TRI på IRONMAN distancen.

Klaus Gertsen, Jan Pedersen, Henrik Schultz (Debut - læs beretningen herunder) og Michael Elkjær

De kom alle hjem med nogle flotte tider, vejret taget i betragtning - der var godt varmt og vind på cykelruten.

Resultater

Se galleriet nederst på siden ...

CHALLENGE FOR BEGYNDERE

af Henrik Schultz

Uret viser 0400 og jeg står og smører mig ind i solcreme, hvorefter den klassiske havregryn med rosiner og banan bliver fortæret sammen med en flaske med High5... Dropper at spise den planlagte energibar – Det må vente.

På vejen fra Roskilde mod Amager Strandpark er trafikken overskuelig kl. 0500 om morgenen, men efterhånden som jeg nærmer mig byen kan jeg konstatere, at koncentrationen af bilister der drikker High5 bliver større. Ved ankomst til Amager Strandpark er solen ved at stå op, og der hersker en intens men også meget rolig stemning. Cykler bliver pumpet, toiletter besøgt og sidste justeringer bliver foretaget. Der bliver over lydanlægget spillet musik og speakeren er så venlig løbende at annoncere tiden til start.

Jeg får afleveret min 'bikebag' og 'after race bag' og finder lige pludselig mig selv med ca. 300 andre atleter i vandkanten klar til 3,8 km svømning. Som nybegynder og med forventning om blot at gennemføre, har jeg har fået fornøjelsen, at starte med kvinder, seniorer og andre i den samme situation som mig. Vi står alle med lyserød badehat og jeg mindes de svømmestarter jeg har været med til før, hvor det ofte er gået ret hårdt til, og når lige at tænke at "det her bliver nok stille og roligt" da startskuddet går.

Okay, der bliver gået til den – Væk er kvindelig ynde og blidhed. Jeg bliver ret hurtigt selv nødt til at markere mig for at undgå at få slået briller, tænder m.v. ud. Rundt om det første mærke er vi så mange, at alle mere eller mindre slår over i brystsvømning da crawl er umuligt.

Efter mærket går turen over mod den første bro med markeringen 500 meter, hvor der bliver mere plads og rytmen findes.

Fordi jeg er en ret langsom svømmer må jeg dog finde mig i, at blive indhentet at et par af de efterfølgende waves, som selvfølgelig foregår ved, at jeg bliver svømmet over eller ind i. Da det er sket et par gange vænner jeg mig til at glide af eller skubbe dem væk, når de kommer forbi.

Ved runding af den sidste bro kan man igen høre speakerens stemme inde i T1 og jeg når lige at overhale en fra min egen wave, inden jeg bliver hjulpet op af vandet af hjælpere i røde challenge t-shirts.

I omklædningen betaler jeg for at være en langsom svømmer, da jeg de sidste 20 minutter i vandet er blevet rigtig kold. Omklædning fra svømmedragt til cykeltøj tager tid, og jeg må til sidst sætte mig ned og tage det helt roligt, fordi jeg fryser som en lille hund.

Beslutter i sidste øjeblik at køre med løse ærmer, et klogt valg konstaterer jeg senere.

På vej ud af T1 møder jeg lige pludselig min træningsmakker og gode ven Klaus Gertsen, som har valgt at psyke mig med en rigtig flot svømmetid fra start. Vi følges ud gennem T1 og skilles under kørslen ud gennem det morgensolbeskinnede København.

Vinden er let og jeg finder en god rytme, dog skal man konstant være opmærksom på ikke at ligge på hjul af andre – det kan være lidt svært, når vi er så mange og tempoet går ned op af bakker, i sving etc. Men der bliver slået hård ned på alle forseelser af de allestedsnærværende 'race marshalls'.

Ruten på de 180 km køres som 90 km rundstrækning fra Strandvejen op igennem Nordsjælland med Karlebo, som noget af det nordligste og hjem via Kongevejen over Geels Bakke i Holte med nærmest Tour de France stemning – Kan dog konstatere at omtalte bakke ikke måler sig helt med Ø-bakker på min træningsrute i Viborg, så kører den første gang i et anfald af kådhed på den store klinge. I Lyngby mødes vi af et godt stykke med brosten, før København nås igen.

Vel tilbage på Strandvejen og 2. tur er min sensor til computeren rystet lidt fra, så det skal lige fikses. Og da jeg sætter i gang igen møder jeg igen Klaus Gertsen, vi snakker kort (mens jeg forsøger at udtænke, hvornår jeg skal sætte udbruddet ind) Vinden er nu lidt kraftigere, men det er stadig optimale forhold.

Ved ca. 140 km proklamerer Klaus højlydt bagfra, "at nu skal den have gas" og forsvinder i horisonten i et tempo, der ikke helt matcher min tilstand. Jeg når lige at svare "Æhhh...?" så er han væk.

Tilbage i feltet er det tid til at evaluere og jeg kan nu konstatere, at jeg pga. diverse tissepauser har overhalet en pige der hedder Guldbæk (eller det står der i hvert fald på hendes shorts) 7 gange, og jeg møder for gang nummer rigtig mange den samme atlet, som udelukkende kører på den lille klinge.

Under de sidste kilometer igennem København mod T2 er der publikum og fodgængere overalt. Gang på gang lukkes vejen foran mig af fodgængere der skal over vejen, men de dygtige hjælpere er godt trænede i at lukke folk over, så efter et par gange tør jeg holde farten frem mod disse situationer.

Lige pludselig dukker signaturen af Klaus Gertsen op på en af de sidste lige strækninger, så mens alle andre kører lavt pace og gør klar til løbet, trækker jeg i bedste Cavendish-stil (og måske i øvrigt nybegynderstil) ud i en spurt og passerer Klaus for sidste gang – På cyklen ihvertfald.

Fra det stille Nordsjælland til et inferno af mennesker og musik i T2, min cykel bliver rykket ud af hænderne på mig, mens jeg i løb følger en pige der giver mig min 'run bag'. Hurtig omklædning og ud på ruten. Der skal løbes som 4 gange på en godt 10 km rundstrækning i hjertet af København, hvor hen ved 150.000-200.000 tilskuere følger det afsluttende maratonløb.

 Varmen er taget til og svampe, gels, bars, frugt, cola, red bull, vand m.v. er et velkommet afbræk for hver ca. 2 km.

De første knap 30 km går i fin stil, men derefter begynder dagens strabadser at mærkes. Som bekendt er Cavedish cykelrytter og ikke løber, så jeg bliver rigtig glad, da Klaus Gertsen indhenter mig med ca. 8 km igen.

 De sidste 2 km sætter vi til ære for mig et højt pace, for at jeg kan komme under 12 timer, det lykkedes i tiden 11:58:33.

I målområdet og athletes garden får vi en medalje om halsen, en pose chips, vand og Red Bull. Synkront stå vi og kigger, mens chipsene bliver indtaget.

En lang dag er snart slut, et afsluttende varmt bad i badevognen og efterfølgende ristede pølser med brød, Marabou chokolade og flere chips, afhentning af cyklen samt bags i T2 og turen går mod Viborg – Med chauffør vel at mærke.

Hvordan var det så, kan jeg spørge mig selv om – Fantastisk er svaret. Jeg har trænet forholdsvis kort tid, i løbet af vinteren lært at svømme crawl, egentlig aldrig siddet på en cykel, men rimelig løbeerfaring.

Jeg havde da jeg stillede op aldrig svømmet den fulde distance, cyklet hele 180 km eller løbet en marathon. Når jeg siger det er det for at indikere, at man med en dedikereret og enddog begrænset men målrettet arbejdsindsats kan nå sit mål, i dette tilfælde en ironman – Også selvom man ikke har dyrket triathlon før.

 {gallery}triathlon/copchal_2012{/gallery}