Silkeborg triathlon kører som en velsmurt maskine - man kan godt mærke, de har erfaringen med sig, og der er ingen hængepartier med hensyn til afmærkning af ruter. Vejret har arrangørerne dog ingen kontrol over, så der var åbnet for sluserne lige op til  ½ IM racestart.

Vandet var perfekt klart og roligt, og Thomas Rabech fik en fin svømmetid på godt 36 minutter. Så var det afsted på cyklen - de våde veje gjorde, at en vis forsigtighed var påkrævet i svingene. De utallige bakker betyder, at denne velafprøvede triathlonrute ikke hører til de hurtigste, men Thomas kørte de to runder med knap 34 km/t. Målet var en top-10 placering, og efter cykling lå Thomas ca. nr. 14/15.  

Heldigvis havde Thomas gode løbeben den dag, og han fik den hurtigste løbetid af alle deltagerne. Det tog ham således 1 time og 21 minutter at gennemføre dette halvmarathon . Thomas' samlede tid blev 4:40, og målet blev nået, da han placerede sig som nr. 7 i det samlede felt, og nr. 5 i sin aldersklasse (24-39 år).

Lidt senere op af formiddagen blev det så tid til at skyde 1/4 IM i gang.

Karina har lært af tidligere deltagelse i Silkeborg Tri, at der bliver gået til stålet ved svømmestart med megen tumult i vandet, så hun lagde sig helt til venstre i feltet tæt på sivene for blot at få lidt fred til at svømme. Så hellere svømme lidt længere, hvis det betyder man ikke bliver sparket og slået alt for meget.

Efter knap 20 minutter i det klare vand og lidt omklædning, kom Karina afsted på cyklen. Cyklede de 45 km med godt 30 km/t og løb til slut 10,5 km på 55 min. Karina var ikke helt tilfreds med farten på løbeturen som var 6 minutter langsommere end i 2010, men måtte erkende, at benene ikke rakte til mere i det kuperede terræn. Det tog altså Karina 2:47 at gennemføre denne kvarte ironman. Dermed sneg Karina sig lige netop i top-10 i det samlede resultat, men placerede sig som nummer 2 i sin aldersklasse (40-44).

Under racet fik vi hilst på alle de andre energiske Viborg AM triahlon-folk. Rart at se, at vores lille klub er så rigt repræsenteret til dette flotte midtjyske stævne. Og tak til den gode opbakning fra andre VAM-medlemmer ude på ruten - det er altid rart at høre "det ser godt ud", selv benene er tunge som bundgarnspæle :o).

Læs også løbsberetningen af Tommy Kirk Damsgaard herunder...

De kom alle hjem med nogle flotte tider - tillykke til dem!

Resultater

Fra motionist til triatlet.

Af Tommy Kirk Damsgaard.

I efteråret 2011 havde min søn på 16 år løbet fra mig flere gange, først på et 10 km løb og senere på 21 km, hvor han var 20 min hurtigere end sin far. Nu måtte jeg finde på noget. Jeg fandt et 1/10 triathlon  stævne i Videbæk, det gik rigtig godt og tidsforskellen mellem far og søn var nede på et par minutter. I løbet af vinteren begyndte vi at svømmetræne og i juni 2012 deltog jeg på 1/6 distance i Herning. Den 8. juli stod den på ¼ Ironman i Aalborg. Jeg havde fået en god smagsprøve på sporten og på skiftene mellem disciplinerne. Sønnen træner stadig på sin svømning.

Nu skulle det være. Silkeborg stævnet lå godt i kalenderen, og ½ Ironman udfordringen skulle besejres. Der var trænet ihærdig hen mod datoen, cyklen var pumpet og forventningerne var høje.

Mine tidligere bedrifter har været en DM titel i BMX løb i 1984 og  240 km på cykel i ”Nordjylland rundt” i 1989. Jeg startede sammen med gode naboer med at løbe i 2005 og gennemførte 6 halvmarathon i 2009. Jeg har aldrig haft modet til en hel marathon, jeg tror ikke min krop er bygget til så lang en distance. Til gengæld er jeg blevet fascineret af at skulle sætte tre så forskellige discipliner sammen, som triathlon indeholder.

Cyklen der i dag lå bag i bilen på vej mod Silkeborg, var en Kildemos racer  fra 1999. Den stod stadig på originaldæk, da jeg begyndte på cykeltræningen i april. Den var gul efter Bjarne Riis´ storhedstid. :-)

På turen mod Silkeborg afbryder trafikradioen musikken: ”Motorvejen ved Århus er spærret på grund af kraftig regn. En taxa står under vand”. Tak skæbne, og jeg skal ud og cykle om lidt… Ved ankomst til stævnepladsen kom der en ordentlig byge, så jeg var gennemblødt allerede inden jeg trak i våddragten. Da jeg fandt tingene frem fra bagenden af vores stationscar, lå der så meget vand ude på vejen, at de forbipasserende biler øste mange liter vand ind i bagagerummet af bilen. Heldigvis var alt mit cykel og løbetøj pakket i små gennemsigtige plastposer, man er vel gammel spejder.

Jeg fik checket cyklen i maskinkontrollen og godkendt min nye cykelhjelm. I Aalborg kasserede de min gamle hjelm, så jeg måtte køre med en skaterhjelm, sikkert som den eneste i feltet. På pladsen ved Almind sø fandt jeg mit startnummer på cykelholderen, og jeg fik placeret mine sager i den lille trækasse. Det havde været skønt med målene på denne kasse, så kunne jeg have pakket tingene hjemmefra. Nu lå det hele i en pose, min store bedroller måtte ikke være i skiftezonen.

Jeg begyndte at gøre svømmegrejet klar, faktisk havde jeg flere genstande med på svømmeturen, end på de andre discipliner. Våddragt, løbedragt, badehætte, svømmebriller, ørepropper, næseklemme. Puha, det var mange ting at holde styr på.

Vandet havde en fin temperatur. Jeg svømmede lidt rundt og blev klar til start. 169 mennesker fylder pænt på en strand der er mindre end 30 lang. Der lød et højt knald, og så var starten gået. Mit første ½ Ironman var begyndt. Jeg fandt hurtigt rytmen og tænkte på de mange instruktioner, som vores svømmetræner i tri-klubben havde øvet med os. Belinda har været super til at bygge min svømmeteknik op fra bunden, i marts kunne jeg ikke svømme 50 meter uden at holde pause. Nu ventede der 1,9 km forude, i åbent vand og der var ingen blå striber i bunden til at finde vej efter.

Jeg holdt mig lidt ude af den tætte trafik, der var på ideal linien. Jeg undgik de mange skrækscenarier, med hiv i benene, briller der rykkes af og slag, skub og spark. Jeg padlede af sted i mit eget tempo, løb op på stranden efter 950 meter, klar til næste omgang. Jeg var meget spændt på det afbræk, som stranden gav. Rytmen blev brudt og man skulle tilbage i vandet og have åndedrættet på plads igen. Det gik heldigvis fint. Jeg kom op af vandet efter 40 minutter, en tid jeg var stolt af. Mens jeg skiftede til cykelsko og hjelm, roste speakeren de kvinder, som nu kom op af vandet. De havde virkelig svømmet godt. Ok tænkte jeg, så var min tid måske også ok.

Skiftet gik fint, bort set fra den detalje, at mit velcrobånd med tidschipen sad på mit ben, efter jeg havde trukket våddragten af. Altså måtte jeg have benet trukket op, velcro af og våddragt af igen. Jeg havde kigget på himlen under svømmeturen og vurderet, at det ikke blev nødvendigt med overtræk til cykelskoene. Forkert beslutning, for efter få kilometer var der vand i skoene og fødder var kolde de sidste 86 km. Der lå stadig meget vand på asfalten, selvom regnen var hørt op.

Jeg lagde stille ud på cykelruten. Fra x-træningen tidligere på måneden havde jeg fået kendskab til bakkerne, dem spøger man ikke med. Jeg holdt godt øje med pulsuret på styret, og holdt den aftale jeg havde lavet med mig selv. Ikke over 160.

Efter den første time blev jeg stadig overhalet af deltagere på seje tricykler med pladehjul. Fedt, så har jeg da holdt dem bag mig så længe. Det er ingen skam at blive overhalet af folk som er bedre end en selv, men sjovt at se hvor meget tid jeg havde taget på dem, under svømningen. Senere havde jeg fornøjelsen af at overhale andre deltagere, det var vist familiedysten, som var sendt af sted. Der var folk på MTB, damecykler mv. Meget sjovt syn. På vej ind i skiftezonen blev flere deltagere overrasket af officials, som krævede at hjelmen var spændt, så lang tid man havde cyklen i hånden. Det var en ok regel, men det er upraktisk at standse en deltager lige midt på tæppet, så alle bagved var ved at styrte.

Tilbage i skiftezonen trak jeg af mine drivvåde strømper, fandt et par tørre og trak i løbesko. På vej ud på løbeturen fik vi udleveret en gel fra en sponsor. Jeg havde forgæves kigget efter det mærke hos de lokale forhandlere, men de havde udsolgt. Altså var det første gang jeg smagte dette produkt, måske ikke så smart.

Turen rundt om Almind sø bød på flere bakker, nogle mere stejle end andre. Flere steder var stien oversvømmet og vi måtte dele et smalt vadested med de modgående løbere. Der var væskedepot flere steder, og jeg forsøgte at indtage lidt. Benene var ved at være trætte og de første 10 km gik nogenlunde. Herfra gik det ned ad bakke. Jeg måtte tage turen i intervaller, med flere gå strækninger. På sluttiderne efter stævnet kunne jeg se, at de nærmeste i aldersgruppen var 12 og 22 minutter efter mig. Så der var masser af tid at løbe/gå på.

Resultatet var godkendt. Jeg havde fået forventningerne indfriet og gennemført min første ½ ironman i en alder af 45 år. Jeg havde holdt mine aftaler om tempo og jeg havde drukket så meget på cykelturen, at jeg var i stand til at tisse under løbeturen. Altså var det ikke væskemangel, som blev begrænsningen. Jeg gennemførte alle tre discipliner, ingen punkteringer, skiftetiderne var omkring 3-4 minutter og vejret endte i flot sol. Så kan man vist ikke forlange mere. Måske lidt mad, som ikke er på tube…

{gallery}triathlon/silkeborg_tri_2012{/gallery}