Træningskonceptet Løb-Motion

Har du en drøm om at komme i form - prøv Løb-Motion

Forberedelse, forberedelse, forberedelse….
Ingenting kommer som bekendt af sig selv – heller ikke den gode oplevelse ved et marathonløb.

Der er nok lige så mange bud på, hvordan man forbereder sig bedst de sidste dage op til et marathonløn, som der er marathonløbere. En ting er langt de fleste dog enige om: Få ro på og slap af.

Thijs Nijhuis, som 28. april løb sig til tops ved Düsseldorf Marathon deler her i plan for de sidste forberedelser op til løbet og den første uges tid efter.

Fredag
Hvis ens hjemby ikke er løbsbyen, så er det typiske denne dag jeg rejser på, hvis jeg skal løbe en søndag. Ved løb lørdag så rejser jeg typisk torsdag.

Løb: 8 km (30-35 min) roligt evt. 2-3 lette stigningsløb

Lørdag
Sover indtil jeg vågner naturligt
Løber oftest 8 km (30-35 min)
Går lidt sightseeing, hvis vejret tillader det, for ikke at gå helt i stå
Ligger sko, dunke og startnummer og tøj klar til næste dag
Går i seng ved en 22-tiden.

Søndag
3 timer før løbet: Stå op og spise morgenmad, som for mig er 3-4 skiver hvidt brød med nutella, 1 banan, 1-2 kopper kaffe (afhænger af koppens størrelse) og lidt vand.
Herefter er tiden frem til start som følger:
7.00-7.30 - ligger og hviler på sengen.
7.30-7.45 – tager et bad for at blive ordentlig frisk
8.00 – Afgang med bus eller til fods mod starten
9.30 – løbsstart

Efter løbet
Her handler det om at indtage det man har lyst til, uanset hvor om det er cola i spandevis, fastfood tur, slik eller noget helt fjerde! Det er helt umuligt at spise for lidt de første 72 timer efter et marathon.

I forhold til træning holder jeg altid totalt fri dagene lige efter løbet, ingen træning heller ikke alternativ. Jeg plejer at jogge 20-25 min helt let 3-4 dage efter marathon, det afhænger af hvordan jeg synes mine ben er.

Og så gælder det ellers om, at nyde det hele og samle kræfter og appetit på meget mere af det hele!

Thijs offseason 2019

For Thijs venter en sæson med bl.a. Søndersøløbet, DM 10km DM halvmarathon og VM Marathon. Hertil kommer en række løb på bane.

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik