På generalforsamlingen uddelte bestyrelsen hæderen som årets løber med følgende begrundelse:
Årets løber har via sit store talent, ukuelige gå-på-mod og målrettet træning opnået store resultater med sin sport i 2017. Samtidig tilsmiler hun klubkammeraterne med sit gode humør og ukrukkede attitude.
Kronen på værket var en DM titel i 100 km løb og deraf følgende udtagelse til ultralandsholdet.
På generalforsamlingen uddelte bestyrelsen hæderen som årets løber med følgende begrundelse:
Årets løber har via sit store talent, ukuelige gå-på-mod og målrettet træning opnået store resultater med sin sport i 2017. Samtidig tilsmiler hun klubkammeraterne med sit gode humør og ukrukkede attitude.
Kronen på værket var en DM titel i 100 km løb og deraf følgende udtagelse til ultralandsholdet.
Tillykke til Christina Shifris.
Christina fortæller her lidt om sig selv:
Det startede nærmest ved et tilfælde i 2013. Jeg havde netop kvittet de 25 daglige smøger og måtte nødvendigvis foretage mig noget andet fremfor at ryge - ret hurtigt skulle det vise sig at jeg erstattede en afhængighed med en anden.
Det første 1 ½ år løb jeg kun alene og kun i skoven. Efter 1 års tid fik jeg mit første løbeur og proportionelt med at formen blev bedre, begyndte jeg at formulere mål for mig selv. Det første hed ” Søndersø på 30 min” og hvilken sejrsfølelse det var at nå det. Næste mål blev ½ maraton bare sådan uofficielt for mig selv.
Sommeren 2014 meldte jeg mig ind i Viborg AM og dukkede lidt nervøs op til fællestræning - jeg kan lige så tydeligt huske at Jan Stigaard og Poul Martin løb sammen med mig den dag og var meget opmærksomme på om jeg nu kunne følge med i 5:00 tempogruppen - det kunne jeg godt… i det hele taget fik jeg en meget varm velkomst af maratongruppen og begyndte at træne mere og mere med dem.
Siden er jeg bare blevet hængende og mit løb har stille og roligt udviklet sig til at blive længere og sekundært hurtigere.
Mit første maraton løb jeg i København i 2015 og siden er det blevet til en del længere distancer som Badman i Kalkminen og nogle 6-timers løb. De 100 km var vist noget Renè Thomassen og jeg blev enige om, at vi ubetinget måtte prøve, 100 km det lød vildt nok til at det ville blive en udfordring - det viste sig sådan set at holde stik.
Efter at have prøvet forskellige distancer tror jeg nu, jeg med overbevisning kan sige at jeg helst løber ultradistancer og helst ikke ½ maraton, der er den værste distance jeg kender.
Jeg elsker den styrke både fysisk og mentalt, det er nødvendigt at kunne mobilisere for at gennemføre ultradistancer, den overvindelse det kræver at blive ved, når alting skriger på at stoppe og den følelse af at gå i boble, man får, når man når ud på de rigtigt mange omgange.
Ultimo 2016 lykkedes det mig lige netop at indfri kvalifikationskravet til ultralandsholdet i forbindelse med et 6-timers løb i Grenaa og siden januar 2017 har jeg samarbejdet med Jesper Kenn Olsen om min træning - han har vist sig at være tæt på den optimale træner for mig og så ved han en god del om ultraløb. Vi planlægger sammen årets løb og konkurrencer og derefter indgår vi et mere detaljeret samarbejde og dialog i forhold til hvordan vi skal nå dertil på en måde, som vi begge kan være tilfredse med.
At træne så struktureret og efter en nøje tilrettelagt plan er selvsagt et tilvalg, men samtidig vælger man jo også noget fra - for mig kan det stadig være en udfordring ikke at have frihed til at løbe så langt jeg vil når jeg vil og i det tempo jeg vil og jeg ender af og til med at må økonomisere vældigt med mine km i ugens løb.
Til gengæld har jeg opnået gode resultater og nået de mål, Jesper og jeg har sat os, og for nuværende har jeg valgt at målrette min træning frem mod næste store mål, som er VM 100 km i september - det bliver helt sikkert en fantastisk og enestående ( og varm...) oplevelse at skulle prøve at løbe med Det danske Ultralandshold i Kroatien og noget jeg aldrig havde tænkt jeg skulle komme i nærheden af for 5 år siden, da det hele startede.
Om 5 år ved jeg ikke hvor jeg er løbemæssigt. Jeg gør mig mange overvejelser i forhold til hvilke mål jeg kan sætte for mig selv fremadrettet. Det kunne blive noget med en alvorligt lang løbetur eller måske gør jeg alvor af at inddrage min svømning til noget mere konkurrencemæssigt. Jeg er sådan en, hvor værket drives af flere og større udfordringer. Men selvom jeg er et stort konkurrencemennesker og sammenligner mig selv med en galophest i startboksen, når jeg står med nummer på foran en startstreg, så kan tider, forbedringer og sejre ikke udgøre det samlede hele for mig. Det er lige så vigtigt for mig, at nyde den daglige træning og det fællesskab, som jeg stadigvæk er en del af i Viborg AM, der hvor det hele startede i 5:00 tempogruppen.
