Årets sidste serieløb ”Rundt om Søndersø” blev afviklet søndag formiddag med Viborg Atletik og Motion som arrangør. I alt 64 løbere gennemførte de 5,72 km rundt om Søndersø.
Årets sidste serieløb ”Rundt om Søndersø” blev afviklet søndag formiddag med Viborg Atletik og Motion som arrangør. I alt 64 løbere gennemførte de 5,72 km rundt om Søndersø.
Hurtigst var Morten Stilling med tiden 18.53 minutter. Oscar Gladney blev nummer to med tiden 19.43 minutter og på tredjepladsen kom Mathias Pedersen med tiden 19.45 minutter
Hos kvinderne vandt Agnes Holm med en rigtig flot tid på 21.15 minutter. På andenpladsen kom Emma Dyrup med tiden 21.40 minutter og på tredjepladsen Marie Møller Schmidt med tiden 21.43 minutter. På fjerdepladsen kom Mie Gam med tiden 21.49. Alle fire piger er nogle af Viborg AM´s talentfulde unge kvindelige løbere.
Anders Christiansen, som har deltaget i samtlige serieløb, løb serieløb nummer 161 i tiden 41.10 minutter, hvilket rakte til en placering som nr. 39 hos mændene.
Næste serieløb ”Rundt om Søndersø”, som bliver serieløb nummer 162, afvikles søndag den 8. januar 2017 med start og mål på Søndersøstien neden for Viborg Atletikstadion. Der er tilmelding på løbsdagen fra kl. 09.15-09.45 i Viborg Atletik og Motions klubhus på Atletikstadion.